Klassisk københavnerlejlighed med ekstra komfort

Nu er det muligt at flytte ind i en klassisk københavnerbolig, der har fået et ekstra løft, så man tilbydes al den komfort, der findes i et nyt byggeri. Lejlighederne indrettes med store gennemlyste rum, elevator til døren og moderne rummelige toilet- og badeværelser. Samtidig bevares de smukke karakteristika, som tegner den klassiske københavnerlejlighed med dannebrog-vinduer, plankegulve og højt til loftet. I for- og sidehuset er der stuklofter.

Tagterrasser, forhave eller atriumgård med kig til himlen

Boligerne i Avenue Huset opføres med en variation i både størrelse og stil. Her tilbydes den klassiske københavnerlejlighed totalrenoveret med altan og elevator, der opføres store lejligheder med direkte adgang til privat atriumgård.

Fra penthouselejlighederne er der direkte adgang til vidunderlige private tagterasser, hvorfra man kan nyde udsigten ud over byens tage i det helt indre København.

New Yorker-stemning og industriel luksus i baghuset

I den stille gård ombygges baghuset til lejligheder med særlig eksklusiv indretning. Her har man bevaret den industrielle New Yorker-stemning med rustik indretning, beton, ekstra højt til loftet og store glaspartier med grå rammer, der trækker lys ind i boligerne, som alle er indrettet med store åbne rum. Her er der en ganske sjælden mulighed for en bolig, der passer perfekt til den kræsne og kreative storby-boheme.

Køkkener bygget på dansk kvalitet og håndværkstradition

Danske håndværkstraditioner, kvalitet og troværdighed er de værdier, der ligger bag de dansk producerede Hanstholm Køkkener. Her designes køkkenskabene, så de passer med køkkenets indretning og størrelse. Alle lejligheder i forhuset og sidehuset indrettes med hvide Hanstholm køkkener med grebsfrit klick-push beslag. Bordpladen er 12 mm
i gennemfarvet hvid Trento med ’svævende’ effekt – dvs afstand mellem låge og underkant af bordplade. Det er muligt at tilkøbe ekstra skabe eller individuelle ændringer.

I baghusene opføres køkkenerne, så de følger det særlige industrielle design og pakhusstemning. Her er Hanstholm Køkkenerne opført i koks-grå låger med grebsfrit klick-push beslag og bordpladen er mørk ask.

Hvidevarerne er fra Siemens og køkkenerne indrettes med induktionskogesektion og opvaskemaskine. Køleskab og fryser integreres bag de farvede låger.

© Copyright - Avenue Huset / design: dbyk.dk