Byens bedste spisekammer lige rundt om hjørnet

Rundt om hjørnet fra Avenue Huset finder du Københavns mest attraktive madmarked, Torvehallerne. Mere end 115.000 Københavnere besøger dagligt markedet, hvor de nyder et glas vin, tapas eller en særlig god kop kaffe. Her får du økologisk kød fra slagteren, østers fra fiskehandleren, franske oste og sæsonens frugt og grøntsager, der ligger kunstfærdigt udstillet i et væld af farver. Torvehallerne er et samlingspunkt, hvor man kan opleve champagnesmagning og jazzkoncerter – eller bare nyde de daglige indkøb.

Direkte kig til Ørstedsparken
– en grøn oase midt i byen

Den ligger godt gemt bag høje træer, at de færreste besøgende opdager den. Men fra Avenue Huset kan man se direkte over til en af byens mest centrale grønne parker. Her kan man gå tur rundt om søen og nyde den smukt anlagte have fra 1870’erne. Parkanlægget er fredet, og om foråret kan man nyde synet af 26.000 krokus’er, der blev plantet efter anden verdenskrig, som den dag i dag står i fuldt flor, når solens første stråler bebuder forår.

Snup en løbetur rundt om Søerne
Søerne er et af Indre Københavns smukkeste åndehuller Her er der året rundt aktivitet og liv med lokale københavnere, der går tur, løbetræner eller bare sidder med en kop kaffe og nyder udsigten ud over vandet. Avenue Huset ligger blot 400 meter fra Søerne, og trænger man til en løbetur, det blot få minutters gang fra hjemmet.

Attraktive caféer og restauranter i Nansensgade
Tapas-barer, små franske bistroer og trendy caféer. Nansensgade er kendt for at være gaden, hvor man altid kan finde et godt sted at spise, drikke og nyde en god aften ude. Nansensgade har sit helt eget liv. Om dagen er der små butikker, frokostcaféer og daginstitutioner, og når aftenen falder på, åbner gadens mange restauranter, barer og bistroer.

© Copyright - Avenue Huset / design: dbyk.dk